Oleg Marshev plays divinely: with superiority, clarity and great temperament. He completely lives up to the considerable demands placed on him in this repertoire and his virtuosity is free and unencumbered. This is quite exceptionally fine piano playing…

Anton Rubinstein … det er ham med “Melodi i F”, et af de tidligere mest elskede og spillede salonstykker for klaver. Og ikke andet. Det vil sige, hvis man slår ham op i håndbogerne, ser man, at han var en umådelig flittig komponist: en halv snes operaer, seks symfonier, fem klaverkoncerter samt koncerter for violin og cello, ti strygekvartetter og en masse andet kammerrnusik, sange og klavermusik. Meget af det dukker op på CD i disse år, og noget kunne tyde på, at selv om Rubinstein vel ikke hører til de rigtig tunge drenge blandt de romantiske komponister så er det noget uretfærdigt, at han har været så overset.

Symfonierne er alle indspillet (jeg anbefaler nr.6, a-moll), og nu kommer så kiaverkoncerterne. Det har hidtil kun været den 4. klaverkoncert, man har kunnet høre på plade, for der har været indspilninger med blandt andre Oscar Levant og Michael Ponti.

Her har vi 3. og 4. klaverkoncert med den unge russer Oleg Marshev og det polske Artur Rubinsteins Philharmoniske orkester med deres faste dirigent llya Stupel, der indlagde sig uvisnelig hæder med sine Langgaard-indspilninger.

4. klaverkoncert vil være kendt af specielt interesserede. Det er en stor, virtuost udformet koncert med dejlige, fejende melodier og en overlegent udformet solostemme, der fører tanken til Liszt. Det er en glimrende koncert. Nr.3 i G-Dur er mere smilende og venlig og måske knap så fængslende, men til gengæld har den store lyriske skønheder og indsmigrende melodik, og også her er der velturnerede virtuoserier at glæde sig over. Et godt bekendtskab for alle med interesse for romantiske klaverkoncerter af virtuost tilsnit.

Oleg Marshev spiller som en drøm. overlegent, klart, temperamentsfuldt. Han lever fuldt ud op til de betydelige krav, og hans virluositet er letløbende og ubesværet. Det er helt usædvanlig godt klaverspil, og der er grund til at glæde sig over, at Danacord vil lade ham iridspille Prokofievs samlede klaverværker.

Orkestret er, som ventet, helt i top, så det er i grunden svært at forestille sig disse koncerter spillet meget bedre. Derfor er der også grund til at glæde sig over, at de resterende tre koncerter også vil blive indspillet med de samme kræfter.

Optagelsen er lige så god som udførelsen, ja, der er i virkeligheden tale om en helt usædvanlig god klaveroptagelse, klar, naturlig og i realistisk perspektiv i forhold til orkestret Giv Rubinstein en chance, det fortjener både han og vi andre, der alt for længe har måttet nøjes med al gætte os til, hvordan denne glemte russer var som komponist. Nu ved vi lidt om det: han er værd at lytte.